Beachvolley på Amager 

Hvis du er medlem af AVK er der i sommerhalvåret mulighed for at spille beachvolley på Amager Strand.
 

Nøglekort og adgang til banerne

Klubben råder over et skur på Amager Strand, hvor vi har en række transportable baner, som kan sættes op på stranden. Hvis man gerne vil have adgang til skuret med baner og bolde, kan man købe et nøglekort, der giver adgang til skuret. Dette kort kan købes af beachudvalget for 50 kr. og gælder for hele sommeren. (Nøglekort fra 2014 er stadig gældende i 2016)
For at få adgang til nettene skal du aflevere kortet hos Strandtutten som pant og du får så udleveret nøglen til rummet i "betonbunkeren". Nøglen skal afleveres tilbage hurtigst muligt da der kun er den ene. Bemærk at Tutten kun hjælper os med denne nøgleordning fordi de er flinke - de får ikke noget for det og de har ellers ikke nogen tilknytning til klubben, så ikke noget med at prøve at aflevere bolde eller andet direkte til dem (hvilket nogen har prøvet).
 
 
 
 
Hvis man endnu ikke er en del af klubben men gerne vil have et nøglekort og deltage i fællestræning, så skal man som minimum tilmelde sig til klubben som passivt medlem.
 
Hvis du ønsker et nøglekort, så kan disse købes ved at kontakte et af medlemmerne fra beachudvalget. 
 
 

Træning 

Vi vil forsøge at afholde en fast fællestræning/spil en gang om ugen - onsdag aften kl. 18.00
 
Ellers er der fri leg for dem som har lyst til at spille når de vil. Alle kan tage initiativ til og arrangere spil via Facebookgruppen ”AVK Beach”, som kan findes på Facebook. Info om fællestræning mv. vil også blive slået op i facebookgruppen. 
 

Kontakt

Find os på Facebook
 
Skriv til Beachudvalget: beach@amagervolley.dk
 
Beachudvalget består af:
Vi ses på stranden 
 
 
 
 
 
Banner