Prøvetræning og try-out

Vores kontaktformular virker ikke pt. send i stedet en mail til kontakt@amagervolley.dk, med info om niveau og tidligere rækker som du har spillet i, så vender vi tilbage med svar, inden for 5 dage.
 
Herunder kan du læse om Amager Volleyball Klub, og på resten af hjemmesiden kan du finde mere information om de forskellige holds niveau og træningstider. Når du starter i klubben får du hele 14 dage gratis og uforpligtende tryout-træningstid, hvor du kan fornemme niveau og stemning på holdet før du endeligt tilmelder dig.
 
Udfyld KONTAKTFORMULAREN, så får du svar indenfor få dage om hvilket hold der bedst passer til dig, og hvor der er ledig plads. 

Tilmelding

Når du har haft din prøvetræning og fundet det perfekte hold, gør du følgende: 
  1. Klik på "Log ind"i øverste højre hjørne (på mobil: tryk på Lås ikon)
  2. Vælg "Opret Profil"
  3. Følg vejledningen og udfyld felterne
  4. Vælg derefter det hold du ønsker at tilmelde dig
  5. Velkommen i klubben :)

Pris og forventninger

Det koster 650 kr - 1100 kr per halvår for at spille i klubben alt efter hvilket hold man spiller på. Hvis man kun ønsker at spille beachvolley eller være passivt medlem af klubben er prisen 300 kr. for en helårs-sæson.
 

Om Amager Volleyball Klub

Amager Volleyball Klub (AVK) har hjemme på den nordlige del af Amager og træner i Sundbyhal 1 & 2 på Englandsvej, Sundbyøsterhal n.2 på Amagerbrogade, Prismen i Holmbladsgade samt på Amager Strand i beachsæsonen (find disse på kortet herunder).
 
 
 
Klubben består af over 250 medlemmer og er blandt de største af landet, med hold i alle aldersgrupper og niveauer, både indendørs og på stranden. I videoen herunder kan du se klubbens spillere, der varmer op før selve volleyball-træningen begynder.
 

Værdier

AVK er en social klub, hvor fællesskab og at samarbejde i teams, på og udenfor banen, er vigtigt. Men AVK er også en ambitiøs klub, der både vil spille med i toppen af dansk volleyball og sikre en løbende talentudvikling, ligesom den gerne vil videreudvikle sine spillere, uanset niveau.
 

Overordnede målsætninger

AVK ønsker at være en hel klub, med både en bredde og en elite. Vi har volleyballhold for alle og alle er velkomne i AVK.
 
Det er ligeledes en målsætning for AVK at være den bedste til at udvikle sine medlemmer, sportsligt og socialt – uanset niveau og alder. Således er den løbende udvikling i fokus lige fra de yngste kidsspillere til klubbens talenter med henblik på at skabe komplette volleyballspillere.
 
Endelig er det AVK målsætning at være permanent etableret i toppen af den danske volleyball elite, fordi det driver udvikling, ambition og synlighed, og fordi klubben gerne vil være blandt de bedste.
 
Som spiller i vores klub bliver du en del af et fælleskab med fester, kamp og større begivenheder, som hele klubben er med til at arrangere. Cirka 2-3 gang per halvår bliver du derfor bedt om at hjælpe ifm disse.
 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i AVK!

 
 
Banner